Ejendomsservice er mange ting, og mest af alt er det frigivelse af tid og ressourcer for dig som ejendomshaver, andelsboligforening og bestyrelsesmedlem.
Pleje og vedligehold
Der er enormt meget arbejde i at vedligeholde en ejendom, og hvad end der er tale om en virksomhed eller en boligforening, så er det sjældent de opgaver, brugerne af bygningen står i kø for at påtage sig – og lige så sjældent er det hensigtsmæssigt, hvis de alligevel gør.
Pleje og vedligehold af ejendomme, både udvendigt og indvendigt, kræver faglighed og ressourcer. Derfor er det ofte en opgave, der udliciteres.
Ejendomsservice er relevant for både virksomheder, offentlige institutioner, private og boligforeninger, og en god udbyder af disse servicepakker, kan varetage både større og mindre opgaver.
Professionel ejendomsservice – en god investering
Ejendomsservice indbefatter forskellige elementer, og aftales individuelt. Som udgangspunkt inkluderer ejendomsservice de ting, der vedrører vedligehold af ejendommen.
Det kan være trappevaske og anden rengøring i opgangen, gård- og havepasning, tagrens og fliserens og det kan være diverse forefaldende arbejde, der kræver en mand med tommelfingrene sat rigtigt på.
Derfor har ejendomsservice værdi
De fleste der har boet i en boligforening, kender til begrebet “arbejdsdag” – og de fleste ved også, at de færreste er hjemme den dag. At skulle samle beboerne i en andelsboligforening eller en håndfuld repræsentanter fra en given arbejdsplads i forbindelse med en praktisk dag, hvor alle går til hånde, er sjældent nemt.
Når I udliciterer de faste vedligeholdelsespligter, så undgår I en masse uro i foreningen, og I sikrer, at ejendommen holder stand. Når al materiel løbende tilses, så sikrer I jer desuden imod pludselige og ikke ventede ekstraudgifter på uforudsete reparationer.
Om det er en dyr eller billig ejendomsservice, I søger, så findes der helt sikkert en udbyder, der kan dække jeres behov.